DAGENS

Beauty Q&A // Karina Noa

IMG_2785.JPG
IMG_3197.JPG
Sommeren er lige på trapperne (on&off naturligvis) og i den forbindelse tænkte jeg at det ville være lidt delish med en Q&A med skønhedsekspert / beauty blogger Karina Noa. Karina har bloggen karinanoa.com og skønhedsuniverset The Map of Beauty hvor hun primært deler ud af gode og skønne tips. Jeg har længe fulgt med på Karina’s Instagram og kan rigtig godt lide hendes take på beauty og hendes univer. Enjoy 😉

Hej Karina, vil du starte med at fortælle lidt om dig selv og dit beauty univers? 

Hej Caroline! 🙂
Jeg er netop vendt tilbage til Danmark efter et længere ophold i udlandet, hvor min mand og jeg blandt andet boede i Australien – men det er dejligt at komme hjem, især til dette fantastiske vejr!

Jeg har arbejdet i skønhedsbranchen siden jeg var 17, både som frisør, freelance hår og makeup artist og så var jeg også med til at starte en af Danmarks første skøndheds webshops med fokus på niche produkter. Jeg har stadig en stor kærlighed for nye skønheds brands, og brands som tør at skille sig ud fra mængden, det og meget mere skriver jeg om på min blog karinanoa.dk

 

Hvad er dine sommerferie planer? 

Jeg håber at det gode vejr fortsætter, da vi har planer om at køre Danmark rundt på motorcykel, da jeg aldrig har været meget udenfor Københavns bymure. Så det ser jeg virkelig frem til! 
Men vi skal også et hurtigt smut til Los Angeles og Mexico, da vi har et amerikansk vennepar som bliver gift i slutningen af August, hvilket bliver så sjovt!!

 

Har du en rutine til at blive sommerklar på beauty-fronten? 

Min hud er meget sensitiv overfor solens stråler og derfor starter jeg allerede med at forberede min hud et par måneder inden solen kommer, med en kosttilskudsblanding af østersskal, tidselolie og beta factor, der sammen hjælper med at beskytte huden indefra, men beta factor kapslerne er den vigtigste af dem, som jeg også tager i løbet af sommeren.
Ellers får jeg altid vokset mine ben med sugaring – jeg har ikke tålmodighed til at stå med skraberen hver morgen. Og for første gang i år har jeg selv gjort det med WAX, som fungerer rigtig godt.
Derudover ser du mig som den sidste nede på løbebåndet, i håb om at komme i sommerform.

 

Hvordan får man bedst sneget solcreme ind i sin daglige skønhedsrutine? 

Mit bedste råd er at tage solcreme på lige så snart man er kommet ud af badet, så når huden at absorbere det. På den måde undgår man også stress faktoren ved at skulle nå at have solcreme på  imens man er på vej ud ad døren. 
Og så køb en lækker solcreme! En der dufter og føles fantastisk, så forkæler du dig selv hver gang du tager den på. På lang sigt er solcreme det billigste anti-age produkt og kan spare os mange penge i det lange løb, så den må godt være lidt lækker.

 

Hvad er dit yndlings produkt her til sommer?

Jeg er generelt stor fan af mists og mine veninder synes jeg er irriterende når jeg uden advarsel begynder at spraye løs. Men lige p.t. er jeg blevet rigtig glad for Sard’s kropsolie med ‘guld støv’, da den giver mine ben og arme en smuk glød og så er den nem at have med i tasken. 

 

Bedste “hemmelige” beauty sommer tip?

Et koldt bad kan virkelig gøre underværker, men hvis du ikke er til det kolde gys, lærte jeg et lille trick af en koreansk pige, som både er miljø – og budget venligt! Nemlig at bruge en isterning eller to og massere dem let rundt i ansigtet. Det er virkelig rart især hvis man vågner op med helt hævede øjne og helst skal se nogenlunde præsentabel ud indenfor 30 minutter! 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DAGENS