BOOTS
P.S. I am not a crazy materialistic person.
Jeg ved seriøst ikke hvad der er sket med mig, men disse Topshop støvler har drevet mig til vanvid på det seneste. Jeg vidste slet ikke at jeg kunne lide sådan nogle slags støvler indtil jeg så dem i den danske Topshop butik for en måneds tid siden, jeg gik hjem, lagde dem i min online indkøbskurv på Topshops hjemmeside og da jeg vendte tilbage en uge senere for at købe dem var de udsolgt i min størrelse. Siden da har jeg ledt og ledt efter et par western støvler, som var ligeså seje og fantastiske, se lige de fantastiske anmeldelser de har fået på sitet!! Jeg har endda bookmarket støvlerne så jeg kan tjekke om de skulle være kommet tilbage i min størrelse hver eneste dag (med mindre jeg har haft tømmermænd) uden held. INGEN støvler virker ligeså seje og perfekte som dem og jeg har simpelthen været så ked af det over ikke at kunne få fat i dem (de er naturligvis også udsolgt i den danske Topshop butik OG i Topshop-butikken i Madrid). MEN imorges skete der noget fuldstændig fantastisk. Jeg lå i min seng og kiggede igennem den nye H&M Studio kollektion som launcher idag, hvor jeg faldt over nogle rigtig seje western støvler, og det fik mig til at tænke: hey, jeg tjekker lige Topshop shopping appen, for at se om ARSON støvlerne på magisk vis skulle være kommet tilbage og guess what? Det var de!!!!!!!! Jeg købte dem så hurtigt at jeg fuldstændig glemte at få 10% studierabat og nu er de altså på vej til mig… Så det er bare for at sige: Godmorgen allesammen, mirakler kan ske i den virkelige verden!
P.S. Jeg er ikke skør oveni hovedet og fuldstændig besat af materialistiske ting.
Ingen kommentarer endnu