WEEKEND READY

PRAG GUIDE

collage-7

Som lovet kommer her en lille guide til Prag – specielt fordi jeg havde ret svært ved at finde guides inden vi skulle afsted. Nød dog OK godt af Condé Nasts traveller guide og Danica Chloe’s Prag-indlæg, som jeg fik anbefalet af Kat <3 Generelt er Prag en virkelig smuk by og hvis man kan komme lidt væk fra turisthelvede i centrum så er der virkelig også mange charmerende områder. Bygningerne er virkelig smukke og man skal sørge for at kigge op.

EAT

Vi spiste så overdrevet meget lækker mad i Prag – faktisk fik vi ikke ét eneste dårligt måltid. Dog skal det også lige siges, at specielt spisesteder er noget, som bliver researchet meget grundigt når min kæreste og jeg rejser. Når det så er sagt, så er der bare utroligt mange lækre spisesteder i Prag, hvilket jeg også erfarede sidste gang jeg var der. Desuden har de et virkelig godt kaffe – og kagegame kørende.

Bakeshop

Det her var VIRKELIG et sted jeg glædede mig til at komme tilbage til i Prag – fantastisk kaffe, juice, brød, croissanter og kager. Og for, at det ikke skal være løgn, så har de også skøn bland-selv-salat til frokost. Vi var her faktisk to gange på fire dage og jeg kunne sagtens have været her hver eneste dag. Specielt for deres croissanter! Se mere om Bakeshop HER

img_1571

img_1700

Banh-mi-ba

Banh-mi-ba ligger forskellige steder i Prag og det er bare virkelig lækker og hurtig vietnamesisk mad. Og SÅÅÅ billigt! Virkelig optur. Der er ikke så meget mere at sige.

img_1585

Sasazu 

Udover at have et fantastisk menukort, som er utroligt svært at vælge fra, så er der en virkelig magisk stemning på Sasazu. Vi kunne først få et bord 22.30 fredag aften, men vi endte faktisk med at være der to timer inden, så vi kunne sidde i baren og drikke deres amazing drinks inden middagen. Sasazus er nok hvad man kan kalde “Asian Fusion kitchen” og de har ALT fra sushi til karryretter på menukortet. Helt fantastisk. Sasazu ligger i et lidt råt meatpacking-agtigt district faktisk ikke så langt fra det famøse og dødcharmerende (not) Gule Marked. Desuden har de en ret sej klub inde ved siden af, hvor man jo passende kan gå ind efter middag og drinks.

img_1646

img_1766-2

Café Savoy 

Måske Prags ældste café. Jeg havde fået den anbefalet af flere og havde desuden fået en heads up om, at det var en god idé at bestille bord i god tid, så jeg havde bestilt bord til kl. 10 lørdag morgen. Café Savoy lever virkelig op til deres ry og stedet er så pænt. Loftet er måske Prags smukkeste og det kan dateres helt tilbage til 1893. De har alt hvad hjertet begærer og deres croissanter er, om muligt, endnu bedre end Bakeshops. Læs mere HER

img_1672

img_1662

Mr. Hotdog

Det hele skal ikke være fine lofter og pæn mad – derfor valgte vi – efter at have læst om Mr. Hotdog i Danicas guide, at tage forbi til frokost om lørdagen og det var SÅ delish. Vi fik begge burgers og fritter og det var så snasket og lækkert. Mr. Hotdog ligger i Holesovice-området, som er Prags mere hipster-venlige nabolag.

img_1680

AROMI

Aromi er en italiensk restaurant – og en fuldstændig fantastisk én af slagsen. Her spiste vi lørdag aften. De har mest fokus på fisk og har friskfanget fisk og daily specials hver dag, hvilket gør det endnu lækrere. Jeg fik den mest fantastiske pastaret med sorte trøfler som jeg har tænkt på lige siden. AROMI er én af La Collezione imperiets mange restauranter og bistroer. La Collezione har intet mindre end 6 forskellige restauranter i Prag og derudover har de deres mere “bistro-agtige” kæde La Bottega, som består af 5 forskellige restauranter – se listen HER. Jeg er ude i, at jeg virkelig godt kunne tænke mig at prøve hver og én. Vi nåede tre af La Colleziones spisesteder på turen – Aromi og to af bistroerne – og alle tre var helt fantastiske og havde virkelig fair priser.

img_1693

La Bottega Bistroteka

La Bottega Bistroteka er en billigere og mere uformel udgave af AROMI. Daily specials, virkelig lækker charcuteri og generelt bare dødlækkert. Indretningen kunne godt være mere classy, men de kom meget godt fra det med deres italienske charme og lækre mad.

La Bottega Gastronomica 

Her spiste vi morgenmad sidste dag. Det er en del af La Bottega bistro-kæden og det er et virkelig charmerende og pænt sted. Virkelig hyggeligt og verdens bedste morgenmad. Jeg fik lækkert, lækkert brød med honning og en skøn omelet og verdens bedste kaffe og appelsin juice. MUMS! Kan klart anbefales. Jeg har i øvrigt tjekket morgenmadsmenuen ud på de fleste af La Bottegas steder og den ser mega læx ud alle steder! Læs mere om La Bottega Gastronomica HER.

img_1730

img_1731

img_3910

SHOP 

Prag er ikke ligefrem en shopping capital, men de har et par gode butikker og jeg har da også shoppet lidt. De har naturligvis deres version af Strøget med H&M, Mango, Zara, Footlocker osv. Derudover har de Parizska, som er Prags 5th Avenue, Rodeo Drive eller hvad man vil kalde den. Her er alt fra Cos til Céline og Prada og gaden ligger lidt væk fra centrum, hvilket gør den en del mere hyggelig og charmerende.

Space 

Der er to Space-butikker i Prag – en herre og en dame version og de er begge virkelig seje. Jeg ville gå så vidt at sige, at de er svarende til Paris’ Colette eller New Yorks Dower Street Market og de fører brands såsom Comme des Garcons, Alexander Wang osv.

Fresh Labels

Fresh Labels fører en masse af de gode streetmærker – Wood Wood, Stüssy, Patagonia, diverse sneaker brands og man kan sågar købe danske Meraki-produkter hos dem. Den ligger lidt udenfor centrum lige ved siden af Banh-mi-ba i et ret hyggeligt område.

Footshop 

Footshop er måske Prags sejeste sneakerbutik. Selv dens virkelig mærkelige og ret afsides beliggenhed i en dead end ved siden af en sporvognsstation i Holesovice er sej. De har alle de seje sneakers fra Adidas, Reebok, Nike, Vans, Filling Pieces osv. Helt sikkert et besøg værd.

img_1587

SEE

Vi brugte vores tre dage i Prag på at gå ca. 20 kilometer om dagen. Det er bare den mest optur måde, at se en by på og Prag er som sagt så fantastisk smuk med sine fantastiske bygninger, den brede flod og flotte parker, så der er masser at se på og tale om når man går rundt i byen. Når det så er sagt, så er der nogle must sees:

Karlsbroen skal ses, men gerne fra en hvis afstand – evt. fra en af de andre broer.

Det Gule Marked skal også ses. Det er så vanvittigt ucharmerende at det er grineren og det virker så absurd at man kan købe alt fra kastestjerner til dildoer, knive og falske Gucci-tasker på et åbent marked. Det er et besøg og et godt grin værd og mit bedste råd er: lad vær med at købe noget!

Slottet i Prag. Ligger supersmukt på en bakke, som er en virkelig skøn gåtur værd, men for at være ærlig orkede vi ikke at stå i kø og være sammen med de andre turister, men jeg er sikker på at det er meget smukt.

Holesovice-området er som sagt Prags mere hipster-agtige område. Her er gode kaffebarer, små indie-butikker og i det hele taget hyggelig stemning på den østeuropæiske måde.

Vi boede i Vrsovice – et virkelig skønt og stille og roligt nabolag fyldt med vegetar-restauranter og barer. Vi boede HER på et kæmpestort privat værelse og det var helt perfekt, at bo lidt udenfor centrum, hvor der var lidt hyggeligere og på ingen måde turistet.

Zizkov er også et godt bud på et hyggeligt, charmerende område, hvor man snildt kunne finde et hyggeligt sted at bo. Det er her La Bottega Gastronomica lligger og der er generelt virkelig hyggeligt og pænt.

img_1676

img_1653

 

 

collage-5 e73ee13f-d2d9-4a92-9689-c806cea9301d collage-6 img_1678 collage-8 img_1763

   

2 kommentarer

  • Stine

    Hej Caroline. Hvor er din ‘CLASSIC’ tee fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline

      Hej Stine 🙂 Den er fra Soulland. Købte den på deres lagersalg for en måneds tid siden.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WEEKEND READY