NIKE AIR MAX 270

VITAVIVA 15 DAY CLEANSE

Jeg har modtaget 15 Day Cleanse-kuren i gave til test fra 9PR.

1fbd1389-db64-4876-8505-888be6859db4

De sidste 15 dage har jeg testet VITAVIVAS 15-dages cleanse, som skal hjælpe med at udrense tarmene og bringe kroppen i balance. Jeg har ikke rigtig gjort mig i hverken detoxes eller cleanses før, men har altid været ret nysgerrig på det og derfor tænkte jeg, at jeg ville dele min oplevelse med jer, da der måske sidder nogle af jer derude, som også er nysgerrige på, hvordan det fungerer?

Grunden til, at jeg gerne ville prøve en 15-dages cleanse var egentlig, at jeg efter at have været snotforkølet var begyndt at slacke lidt rigeligt med vin i hverdagen, masser af mums chokolade og nul træning den seneste måneds tid. Det er jo på ingen måde en katastrofe og det er bestemt heller ikke første gang. Men jeg tog alligevel mig selv i, at føle mig oppustet, træt og have ondt i maven lidt for ofte. Derfor tænkte jeg, at en 15 dages cleanse kunne være interessant at prøve og samtidig give mig et skub i den rigtige retning til at være lidt bedre ved min krop.

Sunde tarme er, som bekendt, sindssygt vigtigt – deraf den frygtelige saying “tarme med charme” (OMG haha) og jeg tænkte derfor også, at kuren kunne hjælpe mig til at være mere opmærksom på mine tarme og min krops velvære fremover.

Sådan fungerer kuren: man skal tage 2 piller med et stort glas vand hver aften inden man går i seng i 15 dage. Derudover skal man, så vidt muligt, holde sig fra alkohol, raffineret sukker, gluten, mælkeprodukter og forarbejdede madvarer. Det største problem for mig har uden tvivl været at holde mig fra ost og smør, som jo er mælkeprodukter og pasta, nudler, ris osv., som jo er gluten. Jeg har drukket sort kaffe som jeg plejer, men jeg har faktisk mærket en mindre lyst til kaffe under cleansen. Derudover er jeg faldet i et par gange og spist et stykke rugbrød, lidt feta – og gedeost og jeg har sågar spist en SMÅKAGE! Men det gik altså alt sammen alligevel.

Udover ovenstående spilleregler, så anbefales det, at man starter på kuren under en weekend, så man kan se hvordan kroppen reagerer i hjemlige omgivelser inden man tager sin body-in-cleansing-process med på arbejde eller hvad man ellers har af planer. Og det er der altså en grund til! Jeg startede på kuren lørdag aften og havde læst mig til at der går omkrig 12-48 timer inden pillerne kan mærkes på kroppen. Der gik da også lige præcis 17 timer fra jeg havde taget pillerne til jeg stod midt på Esplanaden i Indre By i mit løbetøj og kunne mærke min mave rumle helt vildt. Der er jo afføringsmiddel i pillerne og det er altså ikke for sjov, skulle jeg hilse og sige (uden at gå i detaljer). Maven og tarmene arbejder på højtryk især de første par dage og her er det altså meget rart ikke at have så mange planer. Jeg havde også ekstremt meget hovedpine de første to aftener efter jeg var begyndt på cleansen. Men derefter gik det faktisk rimelig nemt synes jeg. Jeg endte med at spise havregrød nogle morgener, hvilket egentlig fungerede fint. Ellers kan jeg anbefale at bage “palæobrød” med æg, gulerødder, blandede kerner og frø og hakkede mandler (skriv hvis I vil have en opskrift). Derudover har jeg spist salater til frokost og eksperimenteret med forskellige versioner af kylling og grøntsager til aftensmad. Jeg har også benyttet mig EKSTREMT meget af Smag, California Kitchen, Maui, Plant Power Food og 7Elevens salater, når jeg ikke selv har haft tid til at lave mad.

collage-3

Allerede efter 2 dage på kuren kunne jeg mærke, at min mave var i bedre balance og meget mindre oppustet end den plejer. Jeg troede egentlig, at det ville være sværere at overholde alle regler, men netop fordi man tager pillerne og ved hvor hårde ovenstående ting kan være for maven tænker man sig altså lige om en ekstra gang inden man propper noget i munden.

Det anbefales i øvrigt, at man sørger for at drikke MASSER af vand og træne jævnligt mens man er på cleansen, så jeg har trænet hver anden dag cirka og husket at drikke minimum 2-3 liter vand dagligt.

Det har været udfordrende til tider, men min krop vænnede sig hurtigt til ikke at måtte få sukker og mælkeprodukter. Alt i alt synes jeg især cleansen har været positiv, da den har gjort mig opmærksom på, hvad der er godt for min krop og mine tarme – ting som jeg jo naturligvis godt vidste i forvejen, men som man altså bare bliver en del mere opmærksom på efter sådan en cleanse. Jeg føler i hvert fald at min krop er blevet nulstillet og kickstartet på en god måde og kan klart anbefale cleansen – men for guds skyld bliv hjemme de første to dage og sørg for at være tæt på badeværelset, hvis I forstår hvad jeg mener…

VITAVIVA anbefaler, at man følger 15 Day Cleanse op med deres Maintenance Cleanse, så det vil jeg nu gøre og så tænke lidt mere over, hvad jeg udsætter mine tarme for, men samtidig nyde, at jeg igen kan spise ost, smør og pasta lidt mere end jeg har gjort de sidste 15 dage. Og så glæder jeg mig til et glas hvidvin i solen.

tempimageforsave

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NIKE AIR MAX 270