DREAMY OUTFIT

Tanker Om Sabbatår

REKLAME FOR EF EDUCATON

Hver gang jeg har fornøjelsen af, at snakke med nogle, som går i gymnasiet råder jeg dem ALTID til at tage minimum 1 sabbatår. Gerne to. Jeg tog selv to sabbatår efter gymnasiet og jeg kunne sagtens have taget flere, hvis ikke det havde været for mine forældres bekymring for mig, som til sidst endte med at jeg søgte ind på kvote 2 på Uni og kom ind på Engelsk. Jeg synes det er så misforstået, at man skal vide, hvad man vil med sit liv, nærmest allerede inden man starter i gymnasiet. Alt kommer til at gå op i karaktergennemsnit og præstationer – to ting, som jeg virkelig stod af på i gymnasiet. Og hvis der er én ting jeg har lært igennem mine snart 28 år er det, at de allervigtigste ting er dem man lærer væk fra skolebænken. Dermed ikke sagt, at jeg ikke synes at det er fedt at tage en uddannelse – det er da mega fedt! Og jeg ville aldrig være foruden mine 5,5 år på Engelsk på Universitet. Men jeg ville for alt i verden heller aldrig være foruden min to sabbatår. For mig at se, er det dér man lærer sig selv rigtigt at kende og bliver mere voksen. Jeg kan tydeligt huske, hvordan der var nogle ting, som gik op for mig, da jeg kom væk hjemmefra. Det var en komplet øjenåbner at se tingene udefra og tilbringe tid med sig selv og det er, efter min mening, i de situationer at man lærer vigtige ting om sig selv, som kan være afgørende for de valg man skal tage senere i livet.

Egentlig er det lidt mærkeligt for mig, at referere til mine to år efter gymnasiet, hvor jeg ikke var under uddannelse som deciderede sabbatår, da jeg arbejdede (gratis) det meste af tiden. Jeg var faktisk kun sammenlagt ude at rejse på sabbatår rejse eller “dannelsesrejse” om man vil i 1,5 måned, hvor jeg boede i New York. Det var dog også ret vildt og udfordrende for mig som 20-årig. Jeg startede med at arbejde som runner på en spillefilm lige efter gymnasiet, så fik jeg et job som kostume assistent på en ny spillefilm, hvilket var SÅ sjovt og lærerigt og fuldstændig fantastisk. Dog blev jeg hurtigt nysgerrig på modebrancen og var så heldig, at få job som mode assistent på magasinet Cover, hvor jeg arbejde fuldtid i et halvt år, samtidig arbejdede jeg i sko-butikken Notabene, hvor jeg solgte sko fredag eftermiddag og hver lørdag. Efter Cover begyndte jeg at spare op til min tur til New York og fik fuldtidsjob hos Notabene og i Februar 2010 tog jeg afsted til New York. Jeg kan huske, at jeg var døduansvarlig og ikke anede hvad jeg lavede. Jeg boede på et 4 m2 værelse på et hostel i Chelsea med toilet og bad på gangen, jeg sov længe hver dag, så jeg kunne nøjes med at spise sen morgenmad og aftensmad og jeg shoppede og festede og fik spærret mit dankort midt om natten efter en piratfest i Brooklyn. Når jeg tænker tilbage på det nu kan jeg blive helt stresset over, hvor lidt jeg egentlig havde styr på tingene dengang, men hvor har det givet mig meget! Det skal også lige siges, at jeg er så priviligeret at være vokset op med to “erstatninger” for en farfar, hvoraf den ene af disse boede i New York og den anden i New Jersey, så jeg fik også set dem rigtig meget på min ophold, hvilket jeg heller ikke ville bytte væk for noget i verden – det er en helt fantastisk og meget givende oplevelse, at få lov at være sammen med sine bedsteforældre som et voksent menneske, hvor man kan tale sammen på lige fod. Efter 1,5 måned i New York fik jeg muligheden for at arbejde som kostume assistent på en dansk spillefilm, som skulle optages i Tjekket over to måneder – den mulighed tog jeg og det var også lidt af en dannelsesrejse for mig, hvor jeg lærte hvad det vil sige at arbejde igennem og være en del af et hold.


Jeg ville i hvert fald, for alt i verden ikke ville give mine to sabbatår op. Jeg blev SÅ meget mere selvstændig og voksen – både af at prøve at arbejde, men bestemt også af at rejse på egen hånd og stå i nogle situationer, hvor den eneste der kan hjælpe dig er dig selv. Dog vil jeg også understrege, at sabbatår ikke nødvendigvis behøver, at være noget man tager efter gymnasiet. Jeg tror de fleste ville have godt af, at tage en lille pause efter deres vidergående uddannelse eller tage et break på deres arbejde og tage ud og rejse og lave noget andet. Man har brug for et break fra hverdagen en gang imellem, for at se tingene i et nyt perspektiv og lære sig selv bedre at kende.

EF tilbyder faktisk løsninger på sabbatår, uanset hvor man er i sit liv; sabbatår inden gymnasiet, sabbatår, hvor man går på high school et år i udlandet, sabbatår fra studiet, sabbatår for “voksne”, praktikophold i sabbatår for studerende og meget mere. Så hvis man går med en følelse i maven af, at man har brug for et sabbatår – uanset hvor man er i sit liv, så kan man få hjælp af EF til at skræddersy det perfekte sabbatår for en. Jeg tænker, at det noget de fleste af os ville have rigtig godt af – at komme lidt væk fra hverdagen, reflektere over tingene og lære os selv bedre at kende.

LÆS MERE OM EF’S FORSKELLIGE SABBATÅRS LØSNINGER HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DREAMY OUTFIT