WISHES

LISSABON GUIDE

Jeg har lige tilbragt 3 dage i Lissabon med min mor og min søster – vi har en tradition hvor vi rejser årligt og det er helt fantastisk at få lov til at tilbringe tid med de to. I år gik turen til Lissabon. Jeg har aldrig været i Lissabon, så jeg glædede mig til at opleve byen for første gang. Efter tre dage må jeg erkende at jeg er kæmpe fan – der er pænt, varmt og en virkelig chill vibe. Jeg researcher altid hjemmefra når jeg skal rejse til et nyt sted og specielt Condé Nast traveller og søgninger på “hipster’s guide to X’ (LOL, jeg ved det – men det virker!) skuffer aldrig. Google Maps er så mega smart at man kan taste alle locations ind som ‘Vil besøge’ samt tilføje en lille note – så kan man følge med på kortet når man alligevel går rundt i byen og tilfældigvis falder over et af stederne på sin liste. Derudover kan man tilføje steder man har besøgt som “favoritter” – SÅ SMART!

Jeg var jo ikke i byen så længe og der er helt sikkert en masse ting jeg har misset, men her er om ikke andet et par tips til besøgsværdige steder i Lissabon.

SEE

Der er en del hyggelige områder i Lissabon – Alfama  er for eksempel den gamle bydel og Bairro Alto er en mere hipster-agtig del af byen fyldt med seje butikker, restauranter og cafeer. Derudover er der mange flotte kirker, udsigtspunkter og parker, som er et besøg værd. Vi tilbragte en del tid i deres Tropical Botanical Garden Jardim Botânico de Lisboa søndag og den er helt vildt flot – specielt hvis vejret er godt.
VEST Vintage (similar her*)
SKJORTE Topshop (gammel)
BUKSER Ganni (gamle)
TASKE Arket (similar her*)
Vi nåede desværre ikke at besøge Fronteira Paladset, da det vist er lukket om søndagen, men det skulle også være virkelig smukt og et besøg værd!
Desuden fik jeg anbefalet LX Factory af alle som før har besøgt Lissabon og det er altså ikke for sjov, for det er virkelig et dejligt sted. Jeg kan bedst beskrive det som en blanding af Christiana og Torvehallerne tror jeg – det er et virkelig sejt sted, som består af en gade omringet af seje gamle fabriksbygninger, hvor man kan finde seje butikker, cafeer og restauranter. Der er især en fed vibe om aftenen og man kan også komme op på nogle virkelig skønne rooftops og spise/drikke drinks. LX Factory ligger under en stor bro, så man får virkelig fornemmelsen af den rå, Brooklyn-agtig factory-vibe.

SHOP

Shoppingen i Lissabon er rimelig basic – de har en masse store flotte Mango butikker. Dog fandt vi også et par mindre perler, som jeg vil liste nedenfor. Derudover er Lissabon ren mekka, hvis man er på udkig efter lækre kvalitets lædervarer – min søster fandt for eksempel et par fantastisk flotte sorte støvler i skind i en lille lokal butik, som kostede en tredjedel af hvad de ville have kostet i Danmark.

Minimall Lisboa

Virkelig pæn og sej butik, som blandt andet forhandler Mr Larkin. Helt dreamy interiør og smukke items.

Son Of A Gun

På en sidegade til en af de store shoppegader ligger der en KÆMPE Mango butik i 4 etager – ved siden af den på hjørnet ligger Son of a Gun, som er en mega sej lille streetwear butik som forhandler brands som Stüssy, Billionaire Boys Club, North Face, Vans, Converse osv. Virkelig velkurateret udvalg og sej vibe.

Bird On A Wire

Virkelig fin butik med en blanding af contemporary brands og unikke vintagefund. Har specielt et virkelig fint udvalg af accessories bestående af smukke og unikke tasker, smykker og sko.

Embaixada Concept Store

Beliggende i hvad der mest af alt minder om et gammelt palæ er er lavet en slags “mall” bestående af en masse seje og cute butikker, som primært forhandler portugisiske brands. Man kan både finde beauty og hudpleje og tøj og accessories og lokalerne er i sig selv et besøg værd. Der ligger desuden en virkelig sej restaurant i midten af palæet, som også har udendørs servering – der er virkelig fed udendørs vibe om aftenen tænker jeg.

Fashion Clinic

Et sted vi desværre ikke nåede at besøge var Fashion Clinic, da det lå en del mere nordpå, men den ser også meget lovende ud. En dit mere highend butik.

Under the Cover

Endnu en butik som vi desværre ikke fik besøgt, da den ikke lige lå i de områder vi bevægede os i. Men ikke desto mindre en (så vidt jeg kan forstå) anbefalelsesværdig magasin – og bogshop.
Derudover er der tirsdag og lørdag et kæmpestort loppemarked i Alfama-området bagved en smuk kirke – det er virkelig sjovt og klart et besøg værd.

EAT 

Man spiser virkelig godt i Lissabon OG man drikker god portugisisk vin. De er især stærke på seafood fronten i Lissabon, da byen jo ligger ud til vandet – vi spiste virkelig meget blæksprutte og rejer og det var dødlækkert. Derudover har de et par virkelig lækre madmarkeder som virkelig også er et besøg værd.

Mercado da Baixa

Virkelig lækkert madmarked fyldt med lækkert brød, skøn ost og pølse og skinke. Her kan man spise sig virkelig mæt i en kæmpe sandwich bestående udelukkende af ost og skinke eller man kan nippe lidt til en tallerken med skinke og ost, samtidig med at man smager på deres overdrevet lækre sangria.

Ristorante La Squadra

Lige overfor ovenstående marked ligger Ristorante La Squadra. Deres menukort holder 100% og det er bare virkelig lækker mad, øl og vin. Vi spise lidt snacks og fik et glas sangria på markedet og spiste efterfølgende her – en kombi der godt kan anbefales.

Queijaria Nacionalize

Simpel og uformel tapasrestaurant. Ideel til frokost.

Time Out Market

I den lidt mere Torvehallerne-agtige ende er der Time Out Market. Her kan man få alt fra seafood til tapas til en pokébowl. Der er en hyggelig vibe og folk sidder på høje langborde i midten af hallen og drikker rødvin og spiser lækker mad. Markedet er indendørs, så man kan med fordel besøge det, hvis vejret ikke er det bedste.

Baixamar

Her spiste vi sidste aften og vi fik mildest talt et seafood feast bestående af de lækreste forskelige seafood retter, som vi delte sammen med en flaske iskold husets hvidvin. Kan virkelig anbefales. Den ligger i øvrigt på en rigtig hyggelig gade!

SEA ME

Det lykkedes os desværre ikke at få bord her, men det ser ud til at være den lækreste seafood restaurant i Lissabon sammen med Baixamar, så jeg tør godt at anbefale den uden at have besøgt den.

Lisboa Tu e Eu

Verdens mindste restaurant beliggende i et virkelig hyggeligt område, som føles meget lokalt (og som kræver en mindre hike opad bakke). Specielt nice til frokost – vi fik en masse små retter til deling og det var virkelig lækkert. Specielt deres blæksprutte må man ikke gå glip af.

COFFEE

Generelt er Lissabon virkelig en chilleren by, hvor der bliver chillet og drukket en masse kaffe. Der er derfor også små hyggelige kaffebarer over det hele. Nedenfor er dog et par stykker som skilte sig ud.
 

Neigbourhood

Ligger i et virkelig fedt område og oser af sejhed og god kaffe! Her kan man nemt sidde i timevis og people watche.

Outsite

Ligger i samme område som Neighbourhood. Mega sej og hyggelig kaffebar/frokost/morgenmadssted. Sejt interiør og god vibe.

Comoba

Ligger også i samme område som både Outsite og Neighbourhood. Også en virkelig sej café, som også ser ud til at lave en mean morgenmad!

BOUTIK

Café/frokoststed/surfshop – her kan man købe et surfbræt, få en god kaffe eller spise en lækker pokébowl. Sund og chilleren vibe.
Og til sidst – udsigten fra vores lejlighed, som lå ret godt rent locationsmæssigt. Find den her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WISHES