NOVEMBER 20, 2019

5 RÅD JEG VILLE GIVE MIT 20-ÅRIGE JEG

Det er altid nemt at være bagklog og tænke “hvad nu hvis”, men det seneste stykke tid har jeg alligevel tænkt meget over hvordan de beslutninger man tager relativt tidligt i sit liv kommer til at påvirke resten af ens liv. Det har givet mig lyst til at skrive 5 gode råd til mit 20-årige jeg, som jeg lige vil dele . Jeg ved godt at jeg kun er 29 år og på INGEN måde ekspert i science of life, men jeg synes alligevel, det er vildt sjovt at reflektere over. Det kan jo være at nogle af jer selv er 20? Eller også har I måske selv tænkt over de samme ting nogle gange?

Råd nummer 1: Hvis dit forhold gør dig ked af det, så skynd dig ud af det! 

Dette råd gælder naturligvis hele livet, men der er trods alt ofte mere på spil i forhold jo ældre man bliver – det kan være grundet økonomi, børn eller mange andre ting. Derfor ser jeg ovenstående råd som noget af det allervigtigste, man kan rådgive et ungt menneske om – hvis der alligvel ikke er nogle “commitments” (lidt er der naturligvis altid) så skynd dig ud af det, hvis det gør dig ked af det. Det kan kun gå for langsomt og man har fortjent at være glad i sit forhold. Livet er simpelthen for kort til alt andet. Desuden tror jeg (jeg ved det faktisk) at man vil se stolt tilbage på sig selv senere hen, hvis man er sej nok til at slutte noget, der ikke er godt for en.

Råd nummer 2: Tag så mange sabbatår du har brug for.

Om der så er tale om sabbatår eller om det er fordi du aldrig nogensinde skal have en uddannelse, så sørg for at give dig selv tid til at tænke over hvad DU vil med dit liv. Det lyder måske banalt, men presset fra forældre, venner og samfundet generelt kan have en kæmpe indvirkning på de beslutninger, vi tager og som sagt, så har de beslutninger man tager i starten af sine tyvere ofte en indvirkning på resten af ens liv – derfor tror jeg også, det er ekstra vigtigt at mærke efter og finde ud af hvad man brænder for, hvad man er god til osv. Desuden er det meget lettere på det lange løb at finde glæde i det man laver, hvis man virkelig brænder for det og synes, det er spændende.

Råd nummer 3: Gør dumme ting

Og med det mener jeg naturligvis ikke at man skal vælte sig i crack cocaine (heller ikke lidt), dyrke en masse ubeskyttet sex og springe i faldskærm hver weekend – man skal naturligvis passe på sig selv, men hvor er det bare (set i bakspejlet) vigtigt at have dummet sig i sin ungdom. Jeg elsker hver af en af de dumheder jeg har lavet i mine start tyvere (okay, måske en overdrivelse) og jeg tænker tilbage på dem med stor akavethed, sjov og kærlighed. Jeg tror på at man skal springe ud i ting og lære af det – og så er det især sjovt, hvis man gør det med sine venner. Derudover er det sjovt at se tilbage på og se hvordan at noget som virkede som om det kunne smadre ens univers synder og sammen engang nu virker som den mest grineren bagatel.

Råd nummer 4: Nyd dine venner

Nu bliver det helt nostalgisk, men hvor er det bare vigtigt at nyde sine venner mens man har tiden. Jeg kan stadig blive helt emotionel og nostalgisk, når jeg tænker tilbage på hvordan man havde aftaler med de samme venner hver weekend og at der slet ikke var nogen tvivl om at man naturligvis var inkluderet i hinandens weekendplaner. Her næsten 10 år efter står den på voksenforhold, børn for nogles vedkommende, svigerforældre, kollegaer, arbejde og så er man også bare dødtræt om aftenen og i weekenden (eller er det bare mig?) Jeg savner konstant mine venner og selvom jeg ser dem tit, så kan jeg godt drømme mig tilbage til dengang, hvor vi sås hele tiden og ikke var ægte voksne.

Råd nummer 5: Skriv dagbog og tag en masse billeder

Jeg ville give min højre arm for at læse mit 20 årige jegs tanker og så tror jeg desuden, at det er mega sundt at skrive dagbog. Jeg er stadig igang med at tage mig sammen til det, men jeg er på vej til at springe ud i det her 9 år senere.

 

2 kommentarer

  • VenterPaaVinBlog

    God liste – især den med dumhed. Jeg vil klart sige: “Anne, de der usigeligt pinlige ting du foretager dig fra du er 14 og til du er 25, inde i Jomfru Ane gade, til koncerter og privatfester – giv den fuld los med dem! Mød nogle grimme mænd, sov på banegårdene rundt i landet, tag til underlige hiphop-arrangementer og stjæl de øl du kan. Det bliver til nogle skidesjove historier, du vil få genfortalt år på år, og når du er 29 i år 2019 (og ikke længere render derinde), glæder du dig over at du har levet livet for fuld allan, fremfor at ærge dig over tabt ungdom”.

    Dertil vil jeg nok fortælle, at der var ingen grund til at bekymre mig over fremtiden, bede mig selv om at holde fast i, ikke at låne nogle penge under din uddannelse, eller få en kassekredit (det bliver dit 29 årige jeg også glad for), være ligeså sød ved gode folk som jeg plejer, og sidst men ikke mindst: klip for gud skyld ikke pandehår igen – du får helt spat af det 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NOVEMBER 20, 2019