Skincity: New Beauty Routine

LYKKEN ER….

I disse tider, hvor intet er som det plejer så tænkte jeg at det var på sin plads at dele en liste med ting, der gør mig glad, lykkelig, giver mig optur, giver mig grineren på osv – del endelig jeres opturs-ting i kommentarfeltet, hvis I har lyst – alt tæller! <3

… at se sine venner og sin familie via. Messenger videokald. SÅ optur! Forleden lavede jeg for eksempel en linselasagne mens jeg snakkede med tre veninder – en på Nørrebro, en i Brooklyn NY og en på Frederiksberg og det var bare så mega hyggeligt. Måske bør man fortsætte med også at ses på den måde efter pandemien?

… at støtte mindre, lokale butikker. Det bør man altid gøre, men det virker om muligt endnu mere meningsfuldt lige nu. Mine favoritter er Adélie for fashion, Prolog for kaffe (deres gule variant er to die for), Hooked for takeaway – fordi fisk, grønstsager og lidt vinegar og så køber jeg en del planter og blomster hos lokale blomsterbutikker også. Det er guld værd at have grønne planter eller friske blomster i sin lejlighed, når man tilbringer så meget tid hjemme! Jeg kan i den forbindelse anbefale Den Franske Anemone på Nørrebro (lige ved Sankt Hans Torv)

.. at vores statsminister er ret optur og at se den måde folk står sammen på. Jeg synes det hele kan blive rigtig svært og overvældende i den her tid og der er meget at blive ked af det over – tanken om alle de ældre, der sidder alene på plejehjemmene og nu ikke engang må få besøg, alle de mennesker som er udsatte på grund af kronisk sygdom eller anden form for sygdom som skal passe ekstra godt på, idioter som stjæler håndsprit osv. MEN heldigvis er der flest gode mennesker, som bliver hjemme, passer på hinanden og gør hvad de kan for at vi kommer bedst muligt ud af det her sammen. For ikke at tale om alle de seje mennesker i sundhedsvæsenet! Og jeg synes altså Mette Frederiksen formår at samle folk på en rigtig fin måde.

… at modtage de sejeste nye sneakers fra STØY fra deres nye collab med New Balance som launcher i April, som man kan bruge indenfor fordi man ikke har haft dem på udenfor endnu. Kæmpe anbefaling til nye sneakers til indendørs brug!

… at spille Sims 4. Jeg har ikke spillet Sims siden jeg var pre-teen, men hold kæft hvor er det optur. Det giver en en følelse af kontrol. Hvis du synes jeg er wack så er det fordi du ikke selv har prøvet det 😉

… at give sig selv en pause. Lægge en ansigtsmaske, lave en perfekt kop kaffe, sætte sig i sit vindue eller på sin altan og nyde solen. Det skal man lige huske, for tiden kan hurtigt flyde sammen.

… at spise pasta. Men det er jo altid lykken.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skincity: New Beauty Routine