BDAY DAGENS!

Q&A: Salon MONO

collage-2015-10-08.jpg
Som sagt så har jeg i forbindelse med mit besøg Salon MONO lavet en lille Q&A for at give jer en bedre fornemmelse for hvem de to seje kvinder bag er og hvad Salon MONO står for.

Hvad er historien bag Salon MONO? 

Hønse boede på Christianshavn og startede salonen i halvdelen af de nuværende lokaler i ’91 – et par år senere udvidede hun salonen til den størrelse den har idag. Lokalet har en lang historie bag sig – det har både været hestestald, smørrebrødsforretning og der har også ligget en rulleskøjtebutik. Det smukke ikoniske gulv i salonen stammer tilbage fra den gamle smørrebrødsbutik og vi gør meget ud af at holde salonen klassisk og smuk og bevare den charmerende stemning. Senere kom Signe til og Hønse følte at vi klikkede rigtig godt og havde samme smag og samme visioner med salonen så efter noget tid blev Signe medejer. 

Kan I beskrive Salon MONOs univers?

Hos Salon MONO går vi enormt meget op i at være både klassiske og kvalitetsbevidste. Derudover går vi også ekstremt meget op i udvikling, det blandt andet også derfor vi går så højt op i at sparre med hinanden og høre hinandens meninger. Vi sørger også for altid at have elever i salonen, da vi også føler at det giver os enormt meget og vi kan lære en masse af de nye også. Vores kunder er ekstremt forskellige – vi har kunder som kommer fra alt fra Nordea til Christiania – engang havde vi sågar en kunde som altid kom helt fra Læssø for at blive klippet hos os og det er jo en kæmpe kompliment. Dét at vores kunder er så forskellige giver også os enormt meget og det er noget vi lærer af og lader os inspirere af. 

Hvem er jeres favoritkunder? 

Det er helt klart kunder som er kvalitetsbevidste – de behøver ikke være sikre på hvad de gerne vil med deres hår men de skal vide at det bliver lavet godt hos os. Vi kan vores håndværk 100% og vi giver os selv 100% hver eneste gang vi har en kunde. Når det så er sagt så vælger vi også fra når det gælder kunder, hvis man ikke har visionen til fælles med kunden kan man aldrig gøre personen tilfreds og det er vigtigt for os at vores kunder stoler på os og har tillid til det vi laver og de produkter vi bruger. 

Hvad er det bedste råd I kan give jeres kunder? 

Det bedste råd er helt klart at de skal stole på dem som ser på dem – stol på fagmenneskerne og stol på at dem som er eksperter ved hvad de gør og kun vil dig det allerbedste. 
Vi sørger for at uddanne os hvert evig eneste år – i januar tager hele salonen for eksempel til LA i en uge for at uddanne os og blive endnu bedre til det vi gør, på den måde er vi hele tiden opdaterede. Vi har kun personale med passion for håndværket og kunderne skal vide at vi til hver en tid vil vægte kvalitet fremfor kvantitet. 

Hvad er “godt hår” i jeres øjne? 

Godt hår er det som får DIG til at føle dig godt tilpas. Vi kan lave et godt stykke arbejde rent teknisk, men hvis man ikke føler sig godt tilpas og er tilfreds med resultatet så er det ligemeget. Godt hår er dét der fungerer bedst for dig og det lægger vi stor vægt på. 

Et par gode råd/tips?

Et godt råd til danskerne er at vi skal over hele den meget afslappede bølge med sneakers og høj knold – vi skal turde at se godt ud og vise os fra vores bedste side. Hvis man for eksempel ser på Sverige og mange andre lande så har de unge piger altid en børste med i tasken og det kunne vi danskere godt lære noget af. Hvis man vil have et hår som er lækkert og fungerer bliver man nødt til at gøre noget ved det og arbejde lidt for det. Vi danske kvinder skal ud over stepperne og det uglede hår og turde være mere sexede! 

Hvilke produkter vil I anbefale? 

Davines som er det brand vi har i salonen er et brand som favner rigtig bredt. De har et produkt til ALT slags hår. Vi har valgt Davines – og de har valgt os – fordi de giver sig længere tid end andre brands for at opnå det perfekte resultat, de vil ikke gå på kompromis med noget som helst og det er noget vi kan forholde os til. De gør sig umage for at være bæredygtige ved for eksempel at have genanvendelig emballage og de forsøger at være så økologiske som overhovedet muligt og bruget for eksempel kun naturlige olier og dufte – og man kan altså mærke en forskel når man bruger de fantastiske Davines produkter. Og så er de oveni købet virkelig flotte at have stående. 

(BILLEDE: Hønse tv. og Signe th.)

 

3 kommentarer

  • Caroline
    Hej Mette 🙂 hvor Nice at høre at jeg ikke er den eneste der er vild med Salon Mono – jeg glæder mig allerede til at komme derned igen 🙂
    Rainbowdash.dk
    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette
    Jeg elsker Salon Mono! Og Signe og Hønse er så super søde! Stemningen er skide god hos dem, fedt at du har haft en god oplevelse der!
    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette
    Jeg elsker Salon Mono! Og Signe og Hønse er så super søde! Stemningen er skide god hos dem, fedt at du har haft en god oplevelse der!
    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BDAY DAGENS!