Dreamy Outfit

E-D-U-C-A-T-I-O-N

skaermbillede-2017-02-06-kl-18-42-38

Som nogle af jer måske ved afleverede jeg i sidste uge mit speciale. Det er egentlig ikke fordi min uddannelse har fyldt specielt meget her på bloggen, på trods af at Rainbow Dash faktisk har eksisteret næsten hele min studietid (de sidste 5,5 år), men jeg tænkte at det måske var en idé at fortælle lidt om den, nu hvor jeg er godt igennem (mangler dog stadig karakteren for mit speciale, så det kan stadig nå at gå galt). Specialet har naturligvis fyldt meget de sidste 6 måneder, men jeg synes egentlig generelt at folk lægger alt for meget vægt på specialet, hvorimod jeg godt kan lide at tænke tilbage på hele min studietid og se det hele som en “helhed” – for tænk lige over hvor lille en del specialet egentlig udgør af hele uddannelsen!

For de interesserede så har jeg læst Engelsk på Københavns Universitet de sidste 5,5 år. På bacheloren tog jeg tilvalg i Film og Medievidenskab og Interkulturelle Erhvervskompetencer, hvorimod jeg har læst ren Engelsk på kandidaten. Grunden til at min uddannelse har taget 5,5 år frem for 5 år, er at jeg valgte at forlænge min bachelor med et semester, da jeg havde supertravlt med arbejde, blog osv. i den periode – en beslutning jeg føler mig sindssygt priviligeret over at kunne tage og er så glad for, set i bakspejlet. Der er altid rigtig mange, som spørger mig; “Hvad kan du bruge din uddannelse til?” og det er jo et rigtig godt spørgsmål. Sandheden er at jeg ved det ikke. Til gengæld ved jeg at de sidste 5,5 år på universitet har lært mig sindssygt meget om selv-disciplin, struktur og jeg føler at generelt at min uddannelse har fungeret som en form for almen dannelse. Engelsk-uddannelsen er meget mere end bare sprog. Igennem min studietid har jeg haft fag om alt fra britisk litteraturhistorie til Amerikansk udenrigspolitik til film i New York – det er altså en sindssygt bred uddannelse og derfor kan det også være svært at definere hvad man “bliver” når man er færdig. Jeg føler i hvert fald at jeg er blevet meget klogere, mere “dannet” og mere struktureret. Derudover har jeg arbejdet rigtig meget ved siden af studiet, samtidig med at jeg også har haft bloggen, så jeg har egentlig lidt set min uddannelse som et interesse-studie, som jeg kan bruge på mange forskellige måder og til mange forskellige ting resten af mit liv. Jeg tror i øvrigt ikke på at man kan lære noget som helst job på en skole, da jeg er stor tilhænger af learning by doing.

Det kan jo være at der er nogen af jer læsere, som står i en situation hvor I er igang med at vælge uddannelse og i den forbindelse vil jeg bare sige: vælg efter jeres interesse, for eller er det fandme svært at komme igennem det! Derudover kan jeg så varmt anbefale Engelsk på KUA – så kompetente og seje undervisere skal man altså lede længe efter og jeg føler mig så priviligeret over at have fået lov til at fordybe mig i interessant stof og suge til mig fra så dygtige undervisere.

Mit speciale handlede i øvrigt om “Cultural Appropriation of African American Culture” hvilket var et SINDSSYGT spændende emne! Ideen udsprang egentlig af dén måde sort kultur konstant er blevet “lånt” fra i en historisk kontekst, og den måde sort kultur bliver lånt fra i det moderne samfund (Miley Cyrus der twerker, Marc Jacobs der viser dreadlocks på catwalken osv) som ofte kan synes problematisk, blandet sammen med min interesse for The Harlem Renaissance i 1920’erne og konceptet “The White Negro” introduceret af Norman Mailer i 1950erne i forbindelse med counterculture og ungdomsoprøret. Super spændende og egentlig også meget interessant for både reklamebranchen, som jeg beskæftiger mig med igennem mit nye fuldtidsjob på Patchwork Group, modebranchen, som jeg er i berøring med via bloggen og min generelle interesse for kultur. Det er i øvrigt opgavens forside i ser ovenfor.

Hvis I vil vide mere om min uddannelse, mit speciale eller andet så er I så velkomne til at kommentere her på indlægget eller sende mig en mail på caroline@rainbowdash.dk <3

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dreamy Outfit