DECEMBER 23, 2019

BEAUTY ROUTINE 2019/2020

Det gik lige op for mig at det er MEGA lang tid siden at jeg har delt ud af mine beauty rutiner her på bloggen. Sidste gang var faktisk i April 2018 (se indlægget HER). Jeg elsker beauty og jeg elsker at teste nye produkter – jeg elsker også at læse om beauty og læse om andres erfaringer med produkter – jeg har længe haft lyst til at lave en video á la Vogue’s ‘Beauty Secrets’ men vil i første omgang dele mine rutiner og mine yndlings produkter med jer. Nogle af nedenstående ting har jeg modtaget i gave til test – det er markeret såfremt dette er tilfældet.

MORGENRUTINE

HÅR

I badet vasker jeg mit hår med Davines’ Oi shampoo og balsam (gave). Jeg fik begge produkter hos PR bureauet Noise PR for et stykke tid siden og har faktisk ikke brugt andet siden – både shampoo og balsam er virkelig lækker og effektiv og så dufter produkterne fantastisk! Hvis man vil have det ekstra lækkert er olien fra samme serie også virkelig god i spidserne. Min frisør har lært mig at det er godt at føntørre sit hår (med ikke alt for varm luft) – især i rødderne, hvis man vil undgå at håret fedter hurtigt, så det gør jeg.

 

KROP

Jeg starter hver morgen med tørbørstning (hvis jeg husker det) inden jeg tager et bad – helst ikke alt for varmt. Jeg bruger altid en neutral showergel (eksempelvis fra Neutral eller Matas’ eget brand) eller denne økologiske sag fra I love Eco Essentials til kroppen, da jeg helst ikk vil udsætte kroppen for for meget parfume. Efter badet bruger jeg en fed bodylotion fra Avène – den er perfekt til tør og irriteret hud og holder hunden gennemfugtet hele dagen.

ANSIGT

Når jeg kommer ud af badet bruger jeg en fugtgivende serum, som jeg tilføjer 5 dråber af den fantastiske C-vitamin booster fra Paula’s Choice (gave) til – det gør altså virkelig noget godt for min vinterglød. Derudover bruger jeg en øjencreme fra Avène, som er virkelig god da den gennemfugter uden at være for fed. Når jeg føler at serum og øjencreme er trængt ind bruger jeg Elizabeth Ardens Great 8 creme (på tilbud på matas.dk lige nu)m som har hele 8 benefits – heriblandt blue light filter, som er godt når man tilbringer meget tid foran sin computer eller telefon og SPF 35+.

MAKEUP

Mens huden stadig er fugtig bruger jeg Glossier’s Perfecting Skin Teint i farven G8 (gave – er lige skiftet fra G7, da den blev lidt mørk til min vinterhud) – jeg har altid brugt MAC’s Face & Body foundation og Glossier’s er ligeså let og naturlig i konsistensen. Til de steder der har brug for ekstra dækning bruger jeg Glossiers Stretch concealer, da det er den bedste concealer på markedet (hvis I spørger mig). Jeg elsker farve i kinderne, men en rosa blush er ikke nødvendigvis det bedste til min hud her i vintermånederne (i sommermånederne bruger cloud paint fra Glossier i farven ‘Dusk’)- derfor har jeg købt en mørk concealer fra L’Oréal, som jeg dupper på mine kinder – lidt contouring agtigt egentlig? På kindbenene bruger jeg Glossier’s Haloscope i ‘Topaz’. Jeg bruger kun mascara på mine øvre vipper – de sidste mange år har jeg brugt en brun mascara for et mere naturligt look, men efter jeg blev en del af YSL’s Beauty Squad hvor jeg fik lov at teste deres mascara (gave) har jeg været virkelig glad for den. Mine bryn sætter jeg – først med en børste og derefter med en brow gel fra Maybelline – jeg plejede at bruge Glossier’s Boy Brow, men jeg synes simpelthen den holder alt for kort tid og så fungerer den gennemsigtige version ikke til mig, da den er hvid og cremet i konsistensen, hvilket slet ikke passer til mine meget mørke bryn. Jeg plejer gerne at bruge en facemist i løbet af dagen for at friske mit ansigt lidt op – kan anbefale denne, denne og denne.

AFTENRUTINE

RENS

Jeg prioriterer altid at rense mit ansigt hver eneste aften – der er ikke noget værre end at vågne med makeup fra aftenen før og min erfaring siger mig at mine tømmermænd faktisk bliver meget værre, hvis ikke jeg får fjernet min makeup. Jeg bruger Avènes Miscellar lotion på øjnene, i ansigtet og på halsen. Den tager det hele uden at udtørre. Efterfølgende bruger jeg en varm vaskeklud til at rense mit ansigt helt igennem. Efterfølgende bruger jeg Glossiers ‘Solution’ som er en “exfoliating skin perfector” – den går altså ind og eksfolierer men via forskellige syrer og ikke som man eksempelvis kender det fra ansigtsscrubs. Den er blevet en fast del af min rutine det sidste år og den gør virkelig noget godt for min hud – jeg har ikke brugt ansigts scrub siden jeg fik den, da den gør det samme – bare bedre. En gang om ugen bruger jeg en dybderensende maske (enten denne eller denne) for at rense min hud igennem, hvorefter jeg sover med en fugtgivende maske natten over.

FUGT 

Jeg bruger øjencreme og en fed natcreme hver aften. Jeg har erfaret at jeg skal bruge en natcreme, som virker fugtende og beroligende på min hud og der er denne creme med Vitamin E, som jeg fandt i Helsemin helt perfekt – den er kæmpestor og koster kun 139 kr. En gang om ugen bruger jeg en fugtgivende maske, som jeg sover med natten over – den seneste stykke tid har jeg været glad for Comme Deux’s #powernap maske (gave), men jeg er også stor fan af Origin’s Drink Up Overnight Maske.

EKSTRA

EKSTRA FUGT

Hvis jeg har tørre neglebånd, læber eller tørre steder i mit ansigt så bruger jeg Egyptian Magic, som jeg også har været stor fan af i mange år. Et godt alternativ til Egyptian Magic er GOB’s sheasmør (gave).

NEGLE

HVIS jeg lægger neglelak gør jeg det også altid om aftenen – minimum en halv time inden jeg skal i seng. Jeg kan godt lide naturlige, let shiny negle – her er Essies ‘Pure Pearlfection’ helt perfekt!

DUFT

Jeg har brugt Narciso Rodriguez’ sorte ‘For Her’ fast i det seneste års tid og den bliver jeg aldrig træt af. Nogle gange stjæler jeg min kærestes parfume (Diptyque ‘Tamdao’).

BONUS TIP

Derudover er et kedeligt, men effektivt trick at få 8 timers søvn, drikke en masse vand og sørge for at svede igennem et par gange om ugen. Det er det ældste trick i bogen, men det virker og jeg kan se det så tydeligt på min hud og mærke det på min krop, når jeg ikke får fulgt de tre gyldne råd.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DECEMBER 23, 2019