WISHES

TOP BEAUTY PICKS FOR SUMMER

Det er virkelig ikke for sjov, at eksperterne råder til at omlægge sin skønhedsrutine efter de forskellige årstider. Jeg har netop fået min sommer-rutine på plads og vil i den forbindelse dele de bedste produkter med jer.

ANSIGT

Dagcreme: Jeg bruger SPF hele året rundt, men om sommeren skruer jeg gerne op for solfaktoren og investerer i en ansigtssolcreme. Avène er et af mine yndlings brands gennem mange år og i år har jeg købt deres ansigtssolcreme med faktor 50 som desuden indeholder pigmentering, der giver huden en flot og ensartet overflade. Da faktoren er høj skal man lige sørge for at smøre den ekstra godt ud i kanterne, men den er virkelig god, fedter ikke og giver en flot ensartet tone og god glød.

Rens: Hver aften renser jeg min hud med Karmamejus Cleansing Balm – den opløser makeup, solcreme, og hvad huden ellers er blevet udsat for i løbet af dagen, og efterlader huden gennemrenset og fugtet.

Fugtmaske: Min erfaring siger mig at huden i ansigtet har ekstra brug for pleje når den bliver eksponeret for sol. Jeg bruger derfor en fugtmaske 2-3 gange om ugen. Min yndlings er Intense Hyaluronic masken fra Woods, som giver fugt og glød på blot 10 minutter. Derudover er jeg utroligt glad for overnight fugtmasker – her kan jeg især anbefale Fenty Skin’s Overnight Recovery Gel, som egentlig er en natcreme og The Chill Creme fra Mantle*, som er en overnight maske. Begge gør at du vågner op med gennemfugtet hud.

 

KROP

Der er selvsagt ekstra fokus på kroppen i sommermånederne, da den jo er lidt mere eksponeret end den plejer. Mine bedste tips er: Tørbørstning, Solcreme og fugt. Som tidligere nævnt tørbørster jeg kroppen med Karmamejus Ionic Dry Brush hver morgen inden bad (når jeg husker det). Det vækker huden og sætter gang i blodcirkulationen. Derudover er jeg blevet rigtig glad for Dermas kropssolcreme med SPF 30, da den er prisvenlig og ikke føles fedtet. Efter en dag i solen plejer jeg min hud på kroppen med A-Dermas aftersun lotion. Den har en mild duft og virker både kølende og fugtgivende på huden.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WISHES