MARCH 7, 2020

WHAT TO DO?

Situationen lige nu er simpelthen så surrealistisk og far out at man nærmest ikke ved hvad man skal gøre af sig selv. Alle på min arbejdsplads arbejder så vidt muligt hjemme de næste to uger, min kæreste og jeg har handlet stort ind (ikke hamstret), så vi skal mindst muligt ud og vi tilbringer simpelthen bare al vores tid i lejligheden. Hver dag enten løber eller går vi en tur uden at komme tæt på andre og alle sociale arrangementer er aflyst. Jeg savner mine veninder og min familie, især min farmor, men situationen er som den er lige nu og det må vi bare leve med, for at passe på hinanden. Jeg synes især den selvvalgte hjemmekarantæne giver god mening, når jeg læser et indlæg som DETTE af Iza Alfredsen (Speciallæge i almen medicin).

Og man kan jo ligeså godt få det bedste ud af at have så meget hjemmetid på hånden – jeg arbejder og kører fjernundervisning fra Uni, hvor jeg læser sidefag på Film og Medievidenskab og så har min kæreste og jeg lavet en lang watch list med filmklassikere som vi skal se, som for eksempel ‘Apocolypse Now’, ‘Pyscho’, ‘Citizen Kane’, ‘Raging Bull’ osv. Derudover er det jo også en god lejlighed til at få læst en god bog eller to. Man behøver altså ikke kun sofastene den på Instagram (der sker alligevel ikke noget).

Netshopping er naturligvis også en ting – her vil jeg især opfordre til at man vælger at købe ting (hvis det er muligt) fra mindre shops, som formentlig kommer til at struggle det næste stykke tid. Jeg har samlet et par mums items nedenfor til inspiration.

Husk desuden at de fleste restauranter kører takeaway til når man bliver træt af at spise pasta for 5. dag i træk! Jeg kan anbefale Hooked, Ban Gaw, Behov og Virat’s Indian Kitchen.

Lad os håbe at situationen snart bliver mere lys – pas godt på jer selv og hinanden.

 

 

H2O Fagerholt tights fra Adélie

Skammel fra Small Revolution

Blanche skjorte fra Adélie

Ørering fra Katrine Kristensen

Meraki håndsæbe fra Shop Dora

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MARCH 7, 2020